23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lokale håndværkere slog kendt arkitektfirma

Fjerritslev Menighedsråd sparede mere end 2 mio. kr. på et nyt velfærdshus, da man opsagde samarbejdet med arkitektfirmaet Friis & Moltke og i stedet brugte lokale håndværkere.

Det århusianske arkitektfirma var ellers hyret ind til at løse opgaven med bygningen af det nye velfærds- og maskinhus ved Fjerritslev Kirkegård, men den endelige pris på 5,87 mio. kr. var lidt for pebret for menighedsrådet. Det skriver Fjerritslev Ugeavis.

Derfor opsagde menighedsrådet samarbejdet med Friis & Moltke og indhentede i stedet tilbud fra tre lokale byggefirmaer. Det betød, at prisen kom ned på 3,5 mio. kr.

Ændrede materialevalg gav besparelser

Den lokale murermester, Mikkel Vilsen, som fik hovedentreprisen, har taget udgangspunkt i arkitektfirmaets tegninger, og der er således tale om et hus af samme størrelse, som Friis & Moltke havde lagt op til.

Den store forskel i prisen skyldes blandt andet ændringer i materialevalget. Specialmursten blev udskiftet med standardsten, og et fladt tag i forskudte plan blev udskiftet med et sadeltag.

- Vi har haft et utrolig godt forløb med brug af lokale håndværkere, og der er ikke en finger at sætte på kvaliteten, siger menighedsrådsformand Kresten Jensen til Fjerritslev Ugeavis.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web02