23948sdkhjf

Nedrivning baner vejen for nyt skolebyggeri

Arbejdet med den nye, stjerneformede skole i Frederikshavn midtby er godt i gang.
Den 1. januar 2013 skal den nye stjerneformede midtbyskole i Frederikshavn til anslået 200 mio. kr. stå klar.

For at gøre plads til det markante byggeri må flere omkringliggende bygninger lade livet. Entreprenørmaskiner er nu i gang med at nedrivningen af bl.a. en gammel idrætshal og en svømmehal. Det skriver nordjyske.dk.

Udgravningen til den første af den stjerneformede skoles fem fløje påbegyndes efter planen indenfor en uge, mens selve byggeriet begynder d. 21. december 2012. Den nye midtbyskole skal efter planen stå klar til brug d. 1. januar 2013, så de 1.200 børn og 160 ansatte kan rykke ind.

Åben nyggeplads
Som led i projektet er det planen at markere projektet med et arrangement for børnene i Ørnevejens Skole, Munkebakkeskolen og Hånbækskolen samt med Åben Byggeplads, oplyser Peter Munk, afdelingsleder i Frederikshavn Kommunes ejendomscenter til nordjyske.dk.

MT Højgaard vil stå for projektering og opførelse af byggeriet i samarbejde med arkitekter fra Arkinord og Arkitema samt ingeniører fra Brix & Kamp og MT Højgaard Design Engineering. Når byggeriet står færdigt, overlades ansvaret for drift og vedligehold til Dan-Ejendomme.

Skolen opføres arkitektonisk som en stjerne med fem arme, der skaber ’små skoler’ i den store skole. I stjernens midte ligger skoletorvet med hovedindgang, pædagogisk læringscenter, café og scene. Skolen vil bl.a. også indeholde SFO, en specialafdeling, aktivitetssal samt udendørs idrætsfaciliteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141