23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

132 millioner til byggeri i Kalundborg

Færdiggørelse af Høng Skole og samling af administrationen er blandt de tunge poster på 2012-budgettet i Kalundborg Kommune.

Den 27. september lykkedes det at indgå et bredt budgetforlig i Kalundborg Kommune – et budgetforlig som alle partier i Kalundborg Kommunalbestyrelse står bag.

Af budgettet fremgår det, at anlægsinvesteringer holdes på et fornuftigt niveau med planlagte tiltag for i alt 132 mio. kroner.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at opnå bred enighed fra alle partierne om budget 2012. Vi har forbedret økonomien og økonomistyringen markant gennem de senere år, og det kommer nu til udtryk i budgetlægningen – Kalundborg Kommune har en sund økonomi. Dog skal vi til stadighed have fokus på at styre kommunen fornuftig. Derfor er det godt med et bredt forlig, siger borgmester Martin Damm.

De store poster på anlægsområdet i 2012 er:

• Samling af administrationen – 33 mio. kroner.

• Vejvedligeholdelse 18 mio. kroner.

• Ny Melbyvej 5 mio. kroner.

• Ny Nekseløfærge 6,7 mio. kroner.

• Færdiggørelse af Høng Skole – 13,5 mio. kroner.

• Kommunale havne – 10 mio. kroner.

• Demenscentret Nyvangsparken – 10 mio. kroner.

• Tilslutning til Rute 23 – 4 mio. kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|