23948sdkhjf

Byggeselskabet Paulsen med ny opgave i Viborg Baneby

House of Industry er seneste nye byggeri I byudviklingsområdet Viborg Baneby. Nu er der sat navn på, hvem der skal gøre det 5.000 kvm erhvervs- og uddannelseshus til virkelig. 

Byggeselskabet Paulsen har sammen med P+P Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører vundet opgaven for bygherre på projektet - og andre i området - Ejegod Ejendomme. Skala Arkitekter er er bygherrerådgiver. 

- Det har været et spændende projekt med en kompleks sammensætning af forskellige ønsker fra de respektive aktører og lejere, siger Emil Simonsen fra Skala Arkitekter på firmaets hjemmeside. 

Han henviser dermed til, at der fordelt på House of Industrys fem etager bliver plads til blandt andet en afdeling af Aarhus Maskinmesterskole, uddannelsesinstitutionen Mercantec samt Viborg Erhvervsråd og Center For Industri. 

Industrien hus i navn og gavn 
At industrien får en central plads i det nye hus, vil fremgå tydeligt. Stueetagen i den nye bygning får store,
åbne glaspartier, så man kan se, at fremtidens faguddannede industriansatte arbejder og uddannes derinde - netop den nye maskinmesterskole og industriteknikeruddannelsen får værkstedsfaciliteter og projektområder i stueetagen.

På 1. sal etableres teoriområde og studiemiljø med adgang til en taghave mens erhvervsarealer til Center For Industri, Viborg Erhvervsråd, iværk­sættermiljø, kontorhotel og fælles møde og konferencefaciliteter, fordeles op gennem bygningen til 3. sal. Øverst kommer der penthouselejligheder.

Aarhus Maskinmesterskoles afdeling i Viborg vil årligt optage 30 studerende på maskinmesteruddannelsen.

Den nye bygning står efter planen færdig i løbet af 2021.

Igen i Viborg Baneby for Paulsen

Når Byggeselskabet Paulsen vinder entreprisen på House of Industry i Viborg Baneby er der ikke tale om, at entreprenørvirksomehden fra Them skal ind på ukendt område. I forvejen har selskabet haft opgaver på Plejecenter Banebo og Midtbyens Gymnasium i det store byudviklingsområde.

Viborg Baneby omfatter et tidligere industriområde syd for banegården i Viborg. Med investeringer på anslået 5 mia. kr. bliver grundene i disse år udviklet til en mangfoldig bydel med institutioner, erhverv og boliger til op mod 3.500 nye beboere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172