For tre uger siden udvidede Building Supply dækningen af lokale nyheder i bygge- og anlægsbranchen. Nu udvider Building Supply igen. Denne gang med en sektion, som sætter fokus på elektriker- og VVS-brancherne.
Fra og med mandag den 3. oktober kan du således få nyheder specifikt fra VVS- og Elektrikerbrancherne i det daglige nyhedsbrev fra Building Supply.
Stoffet i sektionen fokuserer typisk på de branchespecifikke historier, der ikke finder vej til ”Dagens Nyheder”, som du kender dem i dag. Dermed vil Building Supply fremover dække VVS- og elektrikerbrancherne endnu bedre end hidtil.