Lycke Byg fra Bjerringbro har været i gang med en større nedrivningsopgave i Auning, hvor et gammel drivhus i længere tid har været en hindring for nybyggeri.
28.814 kvm helt præcist er arealet, som indtil for nyligt husede Frisa Planters drivhus, men nu gøres mere indbydende for potentielle købere. Det skriver stiften.dk.
Det er Nybolig Erhverv i Aarhus, som har fået til opgave at sælge den store projektejendom til udvikling af boliger. I kommuneplanen er området udlagt som boligområde til enten tæt-lav eller åben-lav bebyggelse.