”Havneomdannelse med fast kurs”- sådan lyder overskriften på nomineringen af havnefronten i Middelfart til byplanprisen 2011.
Prisen uddeles til byplanlægning, som er udtryk for nytænkning og som samtidig dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet.
I begrundelsen bag nomineringen af Middelfarts havnefront hedder det:
- Middelfart Kommune indstilles til Byplan- prisen fordi havnefronten er et eksempel på en realiseret planlægning, der viser, at klare politiske visioner forenet med et konstruktivt samarbejde med private investorer og foreninger kan skabe et positivt resultat uden, at der gives køb på planens hovedidé.
Byplanprisen uddeles torsdag den 6. oktober 2011.