23948sdkhjf

Diabetescenter et skridt tættere på at stå færdigt

Om et års tid får hovedstadens diabetikere et helt nyt behandlingstilbud, når det nye Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i Herlev står færdig. Torsdag fejrede holdet bag projektet rejsegilde på det 18.000 kvm store byggeri. 

Det skriver Vilhelm Laurtizen Arkitekter i en pressemeddelelse.  

– Vi glæder os i dén grad over, at vi nu er et skridt tættere på det færdige byggeri. Det nye center er en helt ny form for sundhedsbyggeri, hvor arkitekturen bidrager til velvære og naturlig motivation og dermed er en aktiv del af patienternes behandlingsforløb, sagde Thomas West Jensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, i pressemeddelelsen fra arkitektfirmaet. 

SDCC udføres i storentrepriser. MT Højgaard udfører apteringsentreprisen, mens Per Aarsleff står for både byggegrube og råhuskonstruktion. HSHansen har facade og lukning, HedeDanmark udfører anlægsarbejderne, og Wicotec Kirkebjerg udfører installationerne. 

Gårdhave fra stuen til tredje sal
Diabetescentret får stort set ingen gange, det bliver indrettet med varmt træ og er organiseret omkring et naturligt flow med temaerne viden, kost og motion, hvor også naturen indgår som en aktiv del af behandling og forebyggelse.  

Huset er organiseret omkring en indre gårdhave, der løber fra stuen og til tredje sal. Idéen bag er et imødekommende byggeri, hvor naturen bliver en naturlig del af patienternes behandlingsforløb, både til at mindske stress og eksempelvis til dyrkning af frugt og grønt, der bliver brugt i undervisning om sundhed. 

Vilhelm Lauritzen Arkitekter står sammen med Mikkelsen Arkitekter og Sted står bag designet med Cowi som totalrådgiver. 

SDCC er skabt i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden med udlodning af danmarkshistoriens største fondsbevilling på 2,95 mia. kr. I bevillingen indgår byggeriet af det nye diabeteshospital, der ventes at få cirka 400 medarbejdere, og omkring 14.000 personer med diabetes forventes at gå til ambulant behandling.  

Hospitalet forventes færdigt med udgangen af 2020 og indflytning vil foregå den 1. april 2021.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.173