23948sdkhjf

Flere sikkerhedsproblemer i altan-firma

Opdateret: Kommentar fra Casper Gorm Knudsen er tilføjet.

For få uger siden omkom en 35-årig håndværker i en alvorlig arbejdsulykke, mens han var på arbejde for det store danske altan-firma Altan.dk på Gasværksvej i København.

Ulykken skete, da den ansatte faldt ud af en lift fra tredje sals højde, og Altan.dk modtog efter ulykken to strakspåbud.

Nu kan A4 Arbejdsmiljø afsløre, at dødsulykken ikke er første gang, at Altan.dk har haft alvorlige problemer med arbejdsmiljøet og sikkerheden på deres mange stillads-byggerier i København og andre store danske byer.

Således viser aktindsigter, som A4 Arbejdsmiljø har fået fra Arbejdstilsynet, at Altan.dk siden 2014 har fået 15 såkaldte forbud og strakspåbud, der er to af de mest alvorlige reaktioner, som tilsynet kan give til virksomheder.

Et par sager om året
Casper Gorm Knudsen, adm. direktør i Altan.dk, bekræfter i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at firmaet siden 2014 har fået 15 strakspåbud og uddyber, at det svarer til to-tre om året.

Hvorvidt der er faldet mange påbud i enkelte år siden 2014 kan Casper Gorn Knudsen ikke kommenterer specifikt, men skriver blot at "det ikke er fordi at påbuddene er intensiveret, tvært imod".

Den seneste tid har Altan.dk stået bag cirka 2.500 altaner, som firmaets 100 altanmontører arbejder på hvert år. 

- Det her er alvorlig læsning
Ifølge Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet, tegner de mange påbud et billede af, at Altan.dk er en virksomhed, der med hans ord "ikke har styr på sikkerheden".

- Det her er alvorlig læsning. Firmaet har fået mange påbud, og i de fleste tilfælde vurderer tilsynet, at der er overhængende fare for ulykker, hvor ansatte styrter til jorden fra store højder. Ulykker, der jo ofte har dødelig udgang for den ansatte, siger Peter Hasle til A4 Arbejdsmiljø.

I en mail til A4 Arbejdsmiljø svarer Altan.dk om advarslerne og alvorlige påbuddene fra Arbejdstilsynet:

- Det er klart, at ét strakspåbud er ét for meget, og vi ville helst være dem foruden. I Altan.dk vægter vi sikkerhed højt og har nogle helt klare regler for brugen af sikkerhedsudstyr. Vi kræver, at alle vores medarbejdere følger reglerne og gør en stor indsats for løbende at uddanne og informere sig omkring sikkerhedstiltag, skriver Casper Gorm Knudsen i en mail til A4 Arbejdsmiljø.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11