Et par "uheldige sager" er årsagen til, at tømrervirksomheden Egil Rasmussen A/S fra Fredericia har haft svært ved at tjene penge i 2019 trods en rekordhøj omsætning.
- Vi var ikke selektive nok med et par af de opgaver, vi fik i hus, og det er på grund af disse, at tallene ser sådan ud, siger Christian Duus, der er medejer af Egil Rasmussen.
Virksomhedens netop offentliggjorte regnskab for sidste år viser, at omsætningen steg fra 625 mio. kroner i 2018 til 759 mio. kroner i 2019. Ser man lidt længere tilbage i tiden, er tallet mere end fordoblet siden 2015.
- Vi har haft travlt på renoveringsområdet. Vores kunder har haft et stort udbud i vores segment, og vi følger jo vores kunder, siger Christian Duus.
Svært ved at tjene penge
Indtjeningen følger dog ikke med væksten. Resultatet af ordinær primær drift blev på 14,2 mio. kroner mod 20,5 mio. kroner i 2018. Det svarer til en overskudgrad på 1,9 procent i 2019.
Sager koster på bundlinjen hos jysk tømrerfirma
Den Fredericia-baserede tømrervirksomhed Egil Rasmussen A/S har igen en imponerende vækst i omsætningen, men indtjeningen følger ikke med