23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny chef i Boligselskabet Fruehøjgård

Anni Pedersen bliver fra den 1. december ny forretningsfører i Boligselskabet Fruehøjgård, Hernings næststørste boligforening.

Boligselskabet Fruehøjgård skal fra nytår havde ny forretningsfører. Den nye chef bliver Anni Pedersen. Hun kommer fra en stilling som juridisk konsulent for Boligselskabernes Landsforening, BL, i København. Tidligere var hun igennem 15 år ved Herning Kommune, hvor hun havde i den periode tilsyn med de almene boligorganisationer.

Anni Pedersen afløser Bjarne Krogh-Jensen, som fra årsskiftet går på efterløn.

- I min tid i tilsynet i Herning har jeg aldrig set så meget nytænkning som i Boligselskabet Fruehøjgård, og jeg oplevede en organisation, hvor personalet har orden i tingene. Og jeg brænder for boligbevægelsen. Det er vigtigt, at vi bygger attraktive

boliger for alle, siger Anni Pedersen til Herning Folkeblad.

Utroligt kompetent

Valget af den nye forretningsfører var forholdsvis let for boligselskabets bestyrelse:

- Vi var en lille gruppe, der så os om efter emner. Nogle navne kom op, men vi vendte altid tilbage til Anni Pedersen. Vi valgte at spørge hende, fordi hun er jurist, utroligt kompetent, kender boligbevægelsen fra A til Z og er god til at skabe netværk, fortæller formand for Boligselskabet Fruehøjgård, Steen Jonassen, til Herning Folkeblad.

Boligselskabet Fruehøjgård administrerer i dag 2200 lejemål. De næste fem år står boligforeningen for renoveringer og

nybyggerier for over 600 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078