23948sdkhjf

Højspændingsforbindelse udskudt

De første højspændingsmaster på forbindelsen mellem Kassø og Tjele kommer først i jorden i begyndelsen af 2012. Uklarhed om betaling til lodsejere udsætter arbejdet.
Arbejdet med at rejse de første master til den nye højspændingsforbindelse mellem Kassø og Tjele skulle have været skudt i gang i november i år, men er udsat til begyndelsen af 2012.

- Egentlig havde vi planlagt at rejse de første master i november i år, men vi har besluttet at vente til begyndelsen af 2012, fortæller Gunnar Kyed, Energinet.dk.

Udsættelsen hænger sammen med, at der mangler en afklaring af, om der skal betales skat af de erstatninger, som Energinet.dk betaler til lodsejere og naboer. Forhandlingerne med lodsejerne på strækningen mellem Kassø og Revsing kan først afsluttes, når der er klarhed over skatteforholdene.

Afventer klarhed
Ved opførsel af en ny luftledning, er det vigtigt med så flydende en arbejdsproces som muligt. Det vil sige, at Energinet.dk bestræber sig på at arbejde sig frem fra den ene ende, uden at der er områder som må springes over for så vende tilbage dertil senere. Det er især vigtigt, når der skal trække ledninger, mens det bedre kan lade sig gøre at springe nogle steder over, når der skal støbes fundamenter og rejses master.

- Derfor har vi besluttet at vente med at gå i gang med anlægsarbejdet, til vi har de fleste aftaler på plads på strækningen mellem Kassø og Revsing, siger Gunnar Kyed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111