Jan Winkler begyndte som ph.d.-studerende ved DTU Byg i 2011, hvor han forsker i træthed i enkeltstregede stålkabler – en kabeltype, der bruges i alle kabel-understøttede strukturer; fx ved broer som Øresundsbroen.
Afhandlinger sigter på at udvikle modeller, som kan bruges til at vurdere den eventuelle kabeltræthed, der følger af påvirkninger fra vind og vejr.
Hangai-prisen uddeles som belønning til unge, innovative forskere, designere og ingeniører. Jan Winkler har modtaget prisen for sit paper ”A Preliminary Bending Fatigue Spectrum for Steel Monostrand Cables", som han præsenterede ved IABSE-IASS-konferencen i London i september. Medforfattere er lektor Gregor Fischer og lektor Christos T. Georgakis, DTU Byg, samt ingeniør Agnieszka Kotas fra Cowi.