23948sdkhjf

Nyt energitilskud skal være større end håndværksfradraget

Regeringens kommende energirenoveringspulje skal kaste et relativt højt beløb af sig, hvis den skal blive en succes, mener Håndværksrådet.
Efter nytår erstatter regeringen håndværkerfradraget med et nyt energirenoveringstilskud, der skal give et tilskud til grønne renoveringsprojekter.

Men hvis den kommende energipulje skal sætte gang i byggesektoren, erhvervslivet og ikke mindst energirenoveringer, er det nødvendigt, at tilskuddet bliver tilstrækkelig stort for at gøre det attraktivt for boligejerne.

- Vi skal op omkring et tilskud på 25.000 til 50.000 kroner for, at den her pulje kan rykke noget. Energirenoveringer kan nemt komme op over 100.000 kroner, og her nytter det ikke noget, at det reelle tilskud for eksempel er på 5.000 kroner, som tilfældet er med det aktuelle håndværkerfradrag. Tilskuddet skal være langt højere, før at boligejerne får øje på at efterisolere og energirenovere, siger Frank Korsholm, politisk chef hos Håndværksrådet.

Ifølge Frank Korsholm betyder det, at den samlede pulje muligvis skal op omkring 3 mia. kroner. Den seneste renoveringspulje i 2009 var på ca. det halve.

Jo større pulje, desto større effekt
Regeringen tager fat på energipuljen i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger, og her er det vigtigt, at politikerne bringer de rette ambitioner med til forhandlingsbordet, understreger Martin Borgstrøm, adm. direktør for webportalen Energihjem.dk, der er ejet af AB Gruppen:

- Politikerne skal forstå, at jo større puljen og tilskuddet bliver, jo større en positiv effekt kan det få på håndværkssektoren, erhvervslivet og dermed det samlede statsbudget. Man skal turde at satse på den her pulje, fordi effekten kan blive stor og resultere i et byggeboom og dermed vækst. Vigtigst af alt er det, at tilskuddet bliver så stort, at puljen bliver attraktiv at benytte, siger Martin Borgstrøm.

Hos Håndværksrådet forventer man, at danskerne er klar til at kaste sig over energirenoveringer, når der åbnes for puljen. Frank Korsholm frygter dog samtidig, at det kan udløse en 'stop-and-go'-effekt, at puljen indtil videre ser ud til at blive afgrænset til to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11