– Vi håber på, at vi kan få et nyt BM Byggeindustri op at stå, lyder første kommentar fra Poul Mikkelsen, medindehaver, bestyrelsesformand og manden, der startede BM Byggeindustri i 1978.
Mandag tog Hobro-virksomhedens ledelse konsekvensen af udsigten til søgsmål i størrelsesordenen 30 - 40 mio. kr. relateret til de problembaserede MgO-pladser og indgav en konkursbegæring. Samme dag blev byggefirmaets cirka 120 timelønnede medarbejdere og 40 funktionærer sendt hjem efter en fælles orientering, der kom bag på de fleste.