23948sdkhjf

Direktør: - Har købt mig ind i en solid virksomhed

Byggevirksomheden Torntoft & Mortensen udvider ejerkredsen. Administrerende direktør Torben Bloch Nielsen og økonomidirektør Thomas Holm Frederiksen har hver købt 10 procent af aktierne fra Michael Jacobsen.

Læs også: Direktører køber sig ind i jysk entreprenørfirma

Det vækker glæde hos Torben Bloch Nielsen, som satte sig i Horsens-virksomhedens direktørstol i december sidste år.

– Det er en virksomhed med et solidt fundament og masser af potentiale for fremtiden, så det var et logisk skridt for mig at takke ja, da Michael spurgte, om jeg kunne se mig selv som en del af ejerkredsen, lyder det fra den administrerende direktør.

Hans udtalelser bakkes op af økonomidirektøren, der også er helt tryg ved de finansielle udsigter i virksomheden:

– Årsregnskabet for 2019 er netop offentliggjort, og her kan vi se, at resultatet og aktiviteterne i 2019 er på niveau med 2018 og vi forventer, at aktivitetsniveauet bliver uændret højt i 2020, siger Thomas Holm Frederiksen.

Ingen revolutioner i vente
De nye ejere er enige om, at der ikke venter store ændringer i hverdagen for hverken ansatte eller for samarbejdspartnere.

Torntoft & Mortensen arbejder løbende med at udvikle den eksisterende pipeline inden for de tre primære områder: Tømrerentrepriser, hoved- og totalentrepriser samt ejendomsudvikling. Samtidig er der fortløbende fokus på at forbedre og strukturere processerne i virksomheden.

– Virksomheden har den størrelse, som den skal have, vores kundekreds skal ikke ændres dramatisk, og vi tror på, at vores tilgang til markedet er den rigtige. Og selvfølgelig vil vi gerne have, at medarbejdere og kunder synes, at vi er den rigtige virksomhed at samarbejde med, slutter Torben Bloch Nielsen.

Torntoft & Mortensen
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 49,6 44,0
Resultat af primær drift 6,5 8,4
Resultat før skat 4,5 6,2
Årets resultat 3,4 4,8
Balancesum 175,4 103,0
Egenkapital 21,0 17,6
Antal ansatte 82 75
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094