23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny multihal til 60 millioner på Christianshavn

Rambøll har sammen med CCO og 1:1 Landskab vundet en ny multihal samt etablering af tilhørende udenomsarealer på 2.700 m² til Arsenaløen på Holmen.

Aktive Christianshavnere og andre i hovedstaden kan se frem til nye spændende kultur- og idrætsfaciliteter på Holmen.

Bygningen skal rumme faciliteter for idrætsudøvelse og afholdelse af kulturelle aktiviteter som musik, teaterforestillinger, foredrag, filmforevisninger og møder.

- I mange år har christianshavnerne efterspurgt en idrætshal, og nu får de den. Det bliver en hal efter alle kunstens regler med fokus på fleksibilitet og bæredygtighed, siger Simon Jensen fra Rambøll.

Multihallen på Arsenaløen udbydes i hovedentreprise, og projekteres af Rambøll som totalrådgiver med Christensen & Co. Arkitekter og 1:1 Landskab som underrådgivere.

Nøhr & Sigsgaard er bygherrerådgiver og formgivere af hallen, som nu skal viderebearbejdes og detailprojekteres. Der skal både projekteres en ny multifunktionshal og en ny kajkant langs den eksisterende kanal, som den nye bygning placeres langs med.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.143