23948sdkhjf

Købere skal straffes for sort arbejde

Købere af sort arbejde skal betale regningen for manglende skat- og momsbetaling for opgaver over 10.000 kroner. Forslaget vurderes at kunne skabe gennemsigtighed på markedet.
Står det til regeringen bliver det fremover muligt at straffe borgere, der køber sort arbejde.

Som led i finansloven ønsker regeringen at gøre køber ansvarlig for manglende skat og moms, når der betales kontant for håndværkopgaver, som koster over 10.000 kr. Betales der digitalt, hænger køber dog ikke på ansvaret, da det giver myndighederne mulighed for at kontrollere betalingen.

Lempelser i reglerne er der dog også plads til i forslaget. Blandt andet skal reglerne for vennetjenester lempes og præciseres. Det skriver Jyllands-Posten.

Mere fair marked
Regelændringen vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen vil kunne afskrække nogle købere af sort arbejde. For at sikre de borgere, som handler i god tro, kræver ændringen dog også en præcisering af reglerne.

Forslaget får rosende ord med på vejen fra Håndværksrådet, som også vurderer, at det vil have en forebyggende effekt.

- Det er et skridt i retning mod et mere fair marked og en større gennemsigtighed. Virksomheder oplever tit, at kunderne regner med, at arbejdet bliver udført sort. Hvis man vil bekæmpe sort arbejde, må man også fokusere på køberne og sætte virksomhederne i færre dilemmaer, siger cheføkonomi i Håndværksrådet, Jacob Thiel, til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265