23948sdkhjf

Fem hold vil bygge nyt seniorbofællesskab ved Odense

Arbejdernes Boligforening opfører et nyt seniorbofællesskab på godt 3.100 kvm i Bellinge Fælled, en ny udstykning på kanten af naturen i Odenses udkant. 

Seniorbofællesskabet omfatter 36 boliger, et fælleshus på cirka 190 kvm og udearealer.

Alle boliger er gennemlyste med køkken, alrum og stue i direkte og åben forbindelse med udearealerne, og med tre forskellige boligtyper er der både boliger til enlige og større hjem til ægtepar. 

Boligerne tager som resten af bebyggelsen udgangspunkt i visionen om fællesskab og samhørighed, men der er samtidig mulighed for hjemlighed og privathed.

De er prækvalificeret:

Dansk Boligbyg
Årstiderne Arkitekter
Sweco Danmark

Hans Jørgensen & Co.
C&W Arkitekter
Rambøll Danmark 

Hansson & Knudsen
Arkitema Architects
Cowi

STB Byg
Kullegård Arkitekter
Vita ingeniører

Torntoft & Mortensen
Vallentin Haugland
HamiConsult
Gustin Landskab

Med arkitektfirmaet Rum som bygherrerådgiver er der nu prækvalificeret fem hold til totalentreprisen.   

Entreprisen ventes at løbe på i 41,5 mio. kr. eksklusive moms. 

Bygges i bæredygtig udstykning
Valget af grund, disponering og indretning af bofællesskabet tager udgangspunkt i Odense Kommunes boligstrategi 2017 for bæredygtig udvikling i et socialt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv. 

Bellinge Fælled, som ligger i Odenses sydvestlige udkant, er byens første bæredygtige udstykning. Det betyder med kommunens ord, at der under hele opbygningen af området bliver passet lidt bedre på naturen og tænkt lidt mere over det liv, der skal leves i kvarteret. 

Et kendetegn ved området er, at der ikke bliver lagt store kloakrør til regnvandet. I stedet bliver vejene anlagt med en belægning, der lader regnvandet passere ned til grundvandet. Ved store regnmængder bliver det overskydende regnvand ledt ud i områdets mange små og store søer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204