23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Verdens bedste boliger ligger igen i Ørestad

World Architecture Festival har for anden gang kåret et af tegnestuen BIG's byggerier i Ørestad til verdens bedste boligbyggeri.

For anden gang på bare tre år går prisen som verdens bedste boligbyggeri til København. I 2008 gik prisen til VM Bjerget, og i torsdags kunne 8-Tallet modtage den eftertragtede pris.

Som ved den første kåring, er det igen kemien mellem Bjarke Ingels’ tegnestue BIG og de åbne muligheder i Ørestad, der har givet gevinst.

- Det er ikke en tilfældighed, at verdens bedste boligbyggeri igen ligger i Ørestad. De bedste danske og internationale arkitekter og tegnestuer har udnyttet bredden i Ørestads masterplan til at skabe unikke byggerier, siger en glad Jens Kramer Mikkelsen, direktør i By & Havn, der står for udviklingen af Ørestad.

Masser af priser

For ca. et år siden åbnede 8-Talet for salg af sine 476 lejligheder. Bjarke Ingels, byggeriets arkitekt, har kaldt 8-Tallet for en 'urban lagkage', fordi byggeret indeholder mange forskellige slags lejlighedstyper, sat oven på hinanden.

Her er både almindelig lejligheder, små byhuse med haver og penthouses sat oven på hinanden. De mere end én kilometer ud- og indvendige stier er det muligt at spadsere hele vejen rundt i den 8-talsformede bygning på kanten af Kalvebod Fælled.

Byggeriet har allerede vundet flere priser, men prisen som verdens bedste boligbyggeri, er formentligt den flotteste pris at vinde. 8-Tallet er tidligere blevet udråbt til et af de ti vigtigste byggerier i dets årti i amerikanske Huffington Post, der mente, et nyt opsving i arkitekturen blev startet med netop 8-Tallet. Bygningen har også vundet priser for Årets Boligbyggeri 2010 af fagbladet Byggeri, Scandinavian Green Roof Award 2010 og modtaget seks af seks mulige hjerter i Politiken.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079