23948sdkhjf

Snedkerfirma rekonstrueres efter konkurs

Kombinationen af tilgodehavender på godt en million og udsigten til store advokatregninger har fået Snedker Staugaard ApS til at indgive konkursbegæring.
Snedker Staugaard ApS erklæres konkurs, men rekonstrueres under navnet Snedker Staugaard-Broagerlands Tømrerforretning ApS.

Ændringen indebærer samtidig, at firmaet flytter fra Ragebøl til Broager.

Det drastiske skridt har firmaets ejer, Evald Cordes, skyldes dårlige betalere og udsigten til advokatregninger. Det skriver Haderslev Ugeavis.

Dårlige betalere skylder en million
Evald Cordes har siden 2000 ejet Broagerland Snedker- og Tømrerforretning ApS. I 2007 overtog han Snedker Staugaard ApS, under hvis navn virksomheden blev drevet videre. Med overtagelsen fulgte dog også en forsikringssag rettet mod den gamle tømrervirksomhed. Det har medført advokatregninger på godt en million og der er udsigt til flere hundrede tusinde endnu.

Samtidig betyder dårlige betalere, at snedkerfirmaet ved konkurstidspunktet har godt en million til gode hos dårlige betalere.

Igangværende projekter fortsættes
Rekonstruktionen af byggefirmaet betyder, at det er muligt at fortsætte de igangværende projekter.

- Det er en uheldig situation, men jeg er glad for, at virksomheden rekonstrueres, så konkursen ikke berører de igangværende projekter. Der vil også være håndværkere på arbejdspladserne på mandag, siger tømrermester Evald Cordes til Haderslev Ugeavis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079