Gamle huse gør os glade
Ny undersøgelse fra Realdania tager temperaturen på danskernes forhold til kulturarven, og de bygninger der bærer på en særlig historie
5
Billeder
Kulturarv kan bruges som løftestang for lokal udvikling – her maltfabrikken i Ebeltoft. (Foto: Jens Markus Lindhe)
Historiske steder giver os en bedre forståelse af, hvem vi er i relation til fortid og nutid.
Undersøgelsen viser også, at flest danskere drømmer om at bo i en murermestervilla, at mange vil bevare en landsby fra 1600-tallet, mens færre vil passe på et højhus fra 1960’erne.
- Undersøgelsen viser, at historiske steder og bygninger faktisk har betydning for de flestes hverdag, når de bliver bedt om at reflektere over det, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, i en pressemeddelelse.
60 procent er interesserede i at få et større kendskab til kulturarven i deres område. Samtidig svarer omkring hver fjerde af de adspurgte, at kulturarv har stor betydning for deres valg af bopæl. Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur - det vil sige de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.
Løftestang for byudvikling
Realdania har siden 2000 haft den fælles kulturarv som et af sine indsatsområder gennem støtte til de bygninger der fortæller en historie.
Det kan handle om vigtigheden af at bruge de rigtige materialer, når man passer på sit hus - at det for eksempel har en betydning, når man vedligeholder trævinduer af ældre dato frem for at udskifte til plastic, som på papiret kan virke bekvemt.
Undersøgelsen viser, at mange bruger kulturarven som udflugtsmål.
- Kulturarv kan bruges som løftestang for lokal udvikling. I Nakskov kommer byens historiske huse for eksempel til at spille en rolle i det ambitiøse byudviklingsprojekt, der netop er skudt i gang, siger Nina Kovsted Helk.
