23948sdkhjf

Innovativt vinkelskærersæt sparer tid og besvær

Tid er ofte en mangelvare for håndværkere på byggepladsen, men Angle.design har udviklet en nyskabende vinkelføringsskinne, som ikke bare forkorter arbejdstiden, men også øger nøjagtigheden ved bearbejdning af alle typer plader.

Det startede med en god idé. For mere end 20 år siden stod tømreren Niels Freitag foroverbøjet over én af mange plader, som skulle skæres til. Hver plade krævede omhyggelig opmåling med tommelstokken efterfulgt af en markering med blyanten – en proces, som de fleste tømrere kender alt til. Det måtte kunne gøres smartere, tænkte Niels Freitag, der derfor satte sig for at forbedre den klassiske skinne, som har været tømrerens trofaste redskab siden 1964. 

Millimeterpræcis opmåling – uden tommelstok

Efter at have udviklet en prototype, som Niels Freitag selv benyttede i en årrække, blev han af sin forretningspartner, Henrik Nielsen, opfordret til at videreudvikle produktet, så andre kunne få glæde af det. Foråret 2018 blev det innovative vinkelskærersæt fra Angle.design en realitet.

”Skinnesystemet kombinerer flere arbejdsgange, så man slipper for at måle op og sætte streger. Føringsskinnen sættes nemt sammen med hovedskinnen, der både har mål og grader, som man hurtigt kan indstille og skære efter med dyksaven. Det sikrer stor præcision og kan spare flere timers arbejde om dagen. Systemet kan også bruges som smigvinkel og har endestop, så man effektivt kan køre mange ens emner,” forklarer Henrik Nielsen, der i dag er medejer og kørende sælger i Angle.design.

Vækker begejstring hos håndværkere

Vinkelskærersættet fra Angle.design er brugervenligt, kræver kort tilvænningstid og kan benyttes til bearbejdning af både loftplader, vægplader, bordplader og facadeisolering. Løsningen, der løbende er blevet forbedret og videreudviklet, er blevet taget godt imod af både små og store entreprenørvirksomheder over hele landet, og blandt de tilfredse kunder er Hansen & Bay Byg A/S.

”Vi valgte for nyligt at investere i produktet, fordi vi er i gang med at opføre et pyramideformet aktivitetshus med en hulens masse tømmersnit med dobbeltsmig. Her er det utrolig vigtigt, at man kan køre lige, og at det er nemt at gå til. Det forenkler i høj grad arbejdet på pladsen, at vi nu kan stille vinklen hurtigt ind uden at skulle måle. På den måde sparer vi en masse tid og opnår samtidig stor nøjagtighed,” forklarer Leif Pedersen, tømrersvend i Hansen & Bay Byg A/S.

”Indtil videre har vi kun anvendt produktet på tømmer, men der vil også være meget at vinde ved skæring af Fermacell- og Troldtekt-plader på grund af det variable endestop,” udtaler han til slut.

Flere gode grunde til at vælge Angle.design:

  • Slæber du rundt på spærtræ eller tunge, tykke plader i dit arbejde, kan du med vinkelskærersættet spare en del håndtering. Det er nemlig muligt at skære tømmer eller plader direkte fra pallen, som de bliver leveret på. Dit arbejde bliver udført hurtigere, og du slipper for ondt i ryggen.
  • Når du vender skinnen om, kan den bruges til at skære plader med din hobbykniv, og løsningen er udelukkende mekanisk, så du ikke behøver at slås med ledninger og batterier.
  • Angle.design har også udviklet en fræsemodel til rendejern, som gør det nemt at holde afstanden, lave retningen for udfræsningen og holde maskinen fast, så den ikke trækker til den ene side. Seneste skud på stammen fra Angle.design er en kæde til en sværdsav, der både kan skære i gasbeton og LECA-sten.

Læs mere på www.angle.design

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172