23948sdkhjf

Rigmand forlader ejerkredsen bag Jyde Port

Claus Hommelhoff har solgt sin aktieandel på 70 % i Velcom.
Den aarhusianske mangemillionær Claus Hommelhoff vil fremover bruge sine kræfter på ejendomsinvestering.

Derfor har han nu valgt at sælge andel på 70 % af aktierne i Velcom til medejerne Henrik Bentsen og Claus Harbo. Det skriver dagbladet Børsen.

Velcom var indtil for nyligt selskabet bag Jyde Port og Hørning Parket, men sidstnævnte blev i sidste måned udskilt et nyt selskab i bestræbelserne på at styrke positioneringen af begge brands.

Læs også: Hørning Parket skal stå på egne ben

Claus Hommelhoff gik i 2009 med som investor i forbindelse med en rekonstruktion af Jyde Port gennem etableringen af Velcom A/S. Senere udvidede Velcom forretningen med opkøbet af Hørning Parket.

I sit første regnskabsår måtte Velcom indkassere et underskud på -5 mio. kroner, men ledelsen forventer et betydeligt bedre resultat i 2011.

Læs også: Velcom startede ud med underskud
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109