23948sdkhjf

El-tekniker konkurs efter få år

MH El-Teknik ApS i Brøndby er taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten. Etableret i juli 2009 kom der aldrig for alvor gang i firmaet.
MH El-Teknik ApS, som arbejdede med el-løsninger indenfor erhverv, private og den offentlige sektor, kunne ikke etablere sig på markedet.

Firmaets første årsrapport, der dækker periode fra firmaets etablering den 3. juli 2009 til den 31. december 2010, viser et underskud.

MH El-Tekniks bruttofortjenesten var på 1,78 mio. kr., mens det ordinære resultat før skat var et underskud på -230.688 kr.

Årets resultat var på den baggrund et underskud på -175.026 kr. På den baggrund var egenkapitalen negativ med – 50.026.

I det første regnskabsår havde firmaet ekstraordinære omkostninger forbundet med overtagelse af medarbejderforpligtigelser og leasingforpligtigelser af vognpark i forbindelse med overtagelse af aktiviteter fra andet firma. Sammen med afmatningen på markedet har det ifølge ledelsesberetningen i årsrapporten været skyld i årets underskud.

Sø- og Handelsrettens skifteret har pr. 10. november taget firmaet under konkursbehandling på grundlag af en begæring modtaget den 14. oktober 2011. Det skriver Statstidende.

Som kurator er udpeget advokat Bo Lauritzen, Toldbodgade 49 B, 1253 København K.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141