23948sdkhjf

Ny udgave af SBi-anvisning om BR10

Anvisningsteksten er opdateret og udvidet; primært som en konsekvens af indførelsen af bygningsklasse 2020.
Siden Bygningsreglement 2010 (BR10) udkom første gang i sommeren 2010, er der kommet flere ændringer til reglementet.

Det er baggrunden for, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har udgivet en ny udgave af SBi-anvisning 230, der forklarer bygningsreglementet og hjælper til at opfylde bestemmelserne.

Bygningsklasse 2020
Anvisningsteksten er opdateret og udvidet; primært som en konsekvens af indførelsen af bygningsklasse 2020 med tilhørende energiramme, der forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige bygninger ved udgangen af 2018 og for opførelse af andre bygninger ved udgangen af 2020.

- Derudover er der foretaget ændringer af anvisningsteksten som følge af en række nyudgivelser, blandt andet om håndtering af fugt i byggeriet, radonsikring og lydisolering mellem boliger, fortæller seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, der har været fagredaktør på anvisningen, hvor en lang række af SBi's forskere og eksterne branchefolk har bidraget til indholdet.

SBi’s anvisningstekst har samme kapitelstruktur som BR10, og SBi's anvisningstekst ledsages af den fulde reglements- og vejledningstekst. I den nye udgave af SBi-anvisning 230 er teksten fra de i alt tre ændringsbekendtgørelser skrevet sammen med den oprindelige bekendtgørelse af Bygningsreglement 2010.

Det betyder, at man med den nye udgave af anvisningen også får et helstøbt bygningsreglement, som det har været gældende fra 24. august 2011.

Yderligere info på www.sbi.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109