23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Byggeri får ny mand på klippeø

Anders Hjorth Jensen er ny regionskonsulent for Dansk Byggeri Bornholm

De lidt over 50 lokale bygge- og anlægsvirksomheder på Bornholm har fået ny regionskonsulent. Fremover vil det være Anders Hjorth Jensen, som virksomhederne skal henvende sig til, og som kommuner, erhvervsråd og uddannelsessteder skal samarbejde med.

- Jeg ser frem til at møde både de lokale virksomheder og de mange aktører i regionskommunen, på erhvervsskolerne, i folkeskolerne, businesscenteret og mange andre, der hver dag gør en stor indsats i forhold til blandt andet at gøre Bornholm til et godt sted at drive virksomhed, siger den nye regionskonsulent for Dansk Byggeri Bornholm Anders Hjorth Jensen og tilføjer:

- Vi har en stor opgave i forhold til både at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og få flere kvinder til at vælge en fremtid i branchen. Både folkeskoler og Campus Bornholm gør en stor indsats her, og jeg glæder mig til at samarbejde med dem.

Anders Hjorth Jensen har i en årrække været branchechef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri, så han kender både bygge- og anlægsbranchen og flere af de lokale virksomheder.

- Lige nu og her har coronakrisen ramt store som små virksomheder overalt i samfundet, og desværre kommer den situation nok til at præge vores samarbejde et godt stykke ud i fremtiden. Regionskommunen har heldigvis vist, at den gerne vil hjælpe virksomhederne med at holde fast i de ansatte ved at fremrykke betalinger og byggeprojekter. Det vil uden tvivl gøre en stor forskel på den lange bane, siger Anders Hjorth Jensen, Dansk Byggeri Bornholm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02