23948sdkhjf

Danhaus afhænder boligprojekt i Horsens

Nøglerne til 30 nye rækkehuse på Brahesbakke ved Bygholm Sø i Horsens skifter ejer næste måned. 

Husbyggeren Danhaus afleveret i juli husene til den aarhusianske ejendomsinvestor Koncenton. Her skal de imidlertid ikke ligge længe, da de nye lejeboliger er indflytningsklare, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Boligområde med blandede bolsjer

Området Brahesbakke i Horsens består af punkt- og rækkehuse med omkring 130 boliger fordelt på en blanding af ejerboliger, almene familieboliger og private udlejningsboliger, som opføres på en 55.000 kvadratmeter stor grund ved Bygholm Sø. 

Danhaus står for ejerboligerne, mens Pædagogernes Pension (PBU) er bygherre på de private lejeboliger, og Domea Horsens på den almennyttige del.

Byggeriet på Brahesbakke gik senere i gang end forventet, men står færdigt til tiden – otte måneder senere. Den korte byggeperiode er mulig, fordi Danhaus selv fremstiller elementerne til byggeriet på virksomhedens fabrik i Esbjerg.

Danhaus’ direktør Johannnes Schmith har et særligt forhold til de bæredygtige huse, som virksomheden har bygget på Brahesbakke:

– Jeg er selv opvokset i Horsens, og Bygholm-området har altid været et ganske særligt naturskønt område. Det er meget attraktivt at bo ved Brahesbakke, og med mine rødder i Horsens har det været en ekstra glæde at opføre huse netop her, siger han i pressemeddelelsen.

Danhaus bygger ca. 300 huse i ind- og udland hvert år og har gennem 42 år stået bag opførelsen af over 10.000 huse. 

Tidligere på måenden købte Koncenton et projekt af Milton Huse med 154 rækkehuse fordelt på i tre etaper, hvoraf den første står klar til indflytning forår 2021, den sidste foråret 2022. Sidste år var selskabet blandt landets største ejendomsopkøber med over 4000 boliger.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14