23948sdkhjf

Lindpro og YIT har succes med nyt beregningssystem

Installatør-virksomhederne har høstet gode erfaringer med PM El-beregnings program Kalkila.
Flere bygherrer, rådgivere og installatører har allerede høstet gode erfaringer med en version af PM EL-beregnins program Kalkia.

- Man er herre over alt, hvad man regner ind, programmet kommer med gode forslag, og man kan klippe og redigere efter behov, så det er muligt at tilpasse tilbuddet til den konkrete opgave. Man kommer meget langt med kalkulationen på kort tid og får lynhurtigt et overblik, siger tilbudsleder fra YIT, Finn Rygaard.

Ifølge Finn Rygaard er det også en fordel at have overblik over både priser og specielt tidsforbrug, når han skal give en service-mand et overslag på en mindre opgave.

Bedre konkurrenceevne
Hos firmaet Lindpro, som har omkring 100 ansatte på de el-opgaver, som firmaet giver tilbud på, er erfaringerne med programmet også gode.

- Den nye version giver os mulighed at vurdere timer frem for priser på opgaver. Det giver mindre diskussion med kunden og mindre forvirring om den ydelse, vi skal levere, siger tilbudsleder Steen Brogaard.

Fremadrettet beregningssystem
Programmet Kalkila giver installatører, bygherrer, ingeniører og andre, der beregner el-opgaver, et overblik over den tid, der skal bruges til at gennemføre el-opgaver.

Kalkia er baseret på de gældende priser på el-opgaver i landspriskuranten, i den nye version er priser på el-opgaver omregnet til tider, så der både kan regnes med priser og tidsforbrug.

Således kan det benyttes til at forberede brugerne på det nye prisgrundlag for el-branchen, El-Branchens Akkordsystem (EBA), som forventes at afløse landspriskuranten i løbet af 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252