23948sdkhjf

800 m² daginstitution i Favrskov

Byggeriet af en ny daginstitution i Laurbjerg går straks i gang. Arkitektfirmaet Birch & Svenning har tegnet institutionen.
Mandag 28. november tager udvalgsformand Erik Høeg første spadestik til den nye daginstitution ved Lilleåskolen.

Arkitektfirmaet Birch og Svenning A/S fra Horsens har i samarbejde med byggeudvalget udarbejdet et dispositionsforslag til børnehaven, som er godkendt af byrådet.

Bygningen bliver på ca. 800 m² og skal erstatte den nuværende Laurbjerg Børnehave og Houlbjeg Børnehus. Der bliver plads til cirka 100 børn i den nye institution, som bliver i to etager og fra 1. salen hænger direkte sammen med Lilleåskolen.

Sammenbygning med nabobygning
Den nye børnehave bliver opført i gule teglsten og etableres i to etager. På 1. sal indrettes der et modtagekøkken/alrum. Derudover indrettes der personalefaciliteter og et grupperum med tilhørende toiletfaciliteter og garderober. Fra 1. sal er der også mulighed for at komme direkte ud på en stor træterrasse.

I stueplan bygges der fire ens grupperum med tilhørende garderober og toiletfaciliteter. Sammenbygningen med SFOen sker på 1. sal, og det giver mulighed for at benytte diverse værksteder og multisalen på skolen.

Efter planen skal den nye daginstitution står klar til brug i oktober 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078