23948sdkhjf

Analyse: Færdselsuheld med trailere koster flere liv end højresvingende lastbiler


Over en 10-årig periode fra 2009-2018 har færdselsuheld med trailere kostet 42 liv, hvilket er mere end de 37 dræbte af højresvingende lastbiler. Trailere skal ikke synes regelmæssigt, og der findes over en halv million danske trailere, der er ældre end 15 år.

Det skriver SMVdanmark i en pressemeddelelse.

SMVdanmark har på baggrund af en analyse fundet frem til, at særligt tunge trailere, der kan køre med en samlet vægt på over 750 kg – for eksempel hestetrailere, bådtrailere og campingvogne – udgør en særlig risiko. De har selvstændige bremsesystemer, men ingen fagpersoner tilser, at disse også virker efter hensigten. Samlet set findes der 115.309 tunge trailere, der er ældre end 10 år, men som fortsat har nummerplader og ret til at køre på de danske veje.

Hovedpointer fra undersøgelsen:
• 42 dræbte i færdselsuheld med trailere fra 2009-2018.
• 557 personskader, heraf 286 alvorlige, i færdselsuheld med trailere fra 2009-2018.
• Juli er højsæson for uheld med trailere.
• Der sker i gennemsnit et uheld med trailer hver anden dag.
• 533.891 indregistrerede trailere i Danmark er ældre end 15 år

- Jeg var overrasket over hvor mange uheld og dræbte der vi dykkede ned i tallene, siger Alexander Nepper, politisk chefkonsulet ved SMVdanmark.
- Antallet af ældre trailere i Danmark kom bag på os, det er rigtig mange kørertøjer der frit kan kører på vejene, uden at fagpersoner sikre sig at de også er sikre at kører med.

Vi kender alle nogen der har en gammel trailer stående, og som kun bruges et par gange om året. Men det er især her man bør være ekstra opmærksom på dæk, lys og bremser, for når de svigter kan det have dødelig udgang.
Vi opfordrer transportministeren til, at kikke på en opdatering af synskravet for ældre trailere og især tunge trailere med bremsesystemer. For de kan udgøre en falsk tryghed for bilisterne, hvis de ikke virker når de skal. siger Alexander Nepper, politisk chefkonsulent ved SMVdanmark.

SMVdanmark opfordrer til, at trailere med egne bremsesystemer indkaldes til syn, så fagpersoner kan tage stilling til standen, som det også sker med andre køretøjer med danske nummerplader.

Artiklen er en del af temaet Varebiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145