23948sdkhjf

Historisk nedrivning i gang

Nedrivningsfirmaet Brandis står for at rive to 12 og 14 etagers højhuse i Rødovre ned. Alectia sikrer, at nedrivningen overholder støjkravene.
Der bliver tale om en historisk begivenhed, når Boligforeningen AAB river to 12 og 14 etagers højhuse i Rødovre ned - ved sprængning.

Det, der er en af Danmarkshistoriens største nedrivninger, finder først sin endelige afslutning til maj 2012, men alle kontrakter i forbindelse med det omfattende projekt faldet på plads.

Det er nedrivningsfirmaet Brandis, der som hovedentreprenør står for forberedelsen og sprængningen af Boligforeningen AAB’s to højhuse. Brandis får hjælp fra det skotske firma Safedem, som står for selve sprængningen. Nedrivningen kræver desuden en omfattende omlægning af ledninger i og omkring højhusene - et arbejde, som vil blive foretaget af MT Højgaard.

Inden selve sprængningen skal alt andet end betonkonstruktionen fjernes, herunder PCB, vinduer, døre, facadebeklædning, gulve osv. Efter sprængningen skal betonbrokkerne bortskaffes og arealet klargøres.

Sikring indenfor støjkrav
Til at sikre, at nedrivningen ikke overskrider støjkrav, udfører rådgivningsvirksomheden Alectia kontrolmålinger og beregninger af støj.

Formålet er at sikre, at nedrivningen overholder støjkravene, så der tages hensyn til naboer, og så arbejdet kan forløbe planmæssigt. For at sikre, at nedrivningen overholder støjkravene, udfører Alectia støjberegninger for forskellige scenarier med alle de støjkilder, der anvendes i processen (lastbiler, gravemaskiner, håndholdte maskiner m.m.). Derudover foretages løbende stikprøvemålinger ved de forskellige arbejdsprocesser, mens arbejdet står på.

Selve sprængningen er der ikke sat støjkrav til, da det må anses som en oplevelse for naboerne, snarere end en egentlig støjgene. Desuden skulle sprængningen efter sigende ikke være særlig støjende, da den vil foregå inde i bygningen med sprængladninger monteret på bygningens bærende dele.

Fakta om nedrivningen
* Højhusene Ruskær og Agerkær ejes af Boligforeningen AAB.
* Brandis er hovedentreprenør på nedrivningen med hjælp fra det skotske firma Safedem, som står for selve sprængningen.
* MT Højgaard er ansvarlig for at omlægge kabler i og omkring højhusene.
* Højhusene blev danmarksberømte, da deres 600 beboere i 2007 blev evakueret under en storm. Efter planen skal de to højhuse sprænges den 13. maj 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113