23948sdkhjf

Dansk dyk hos NCC er helt som det skal være

NCC kom ud af årets andet kvartal med et dyk i ordreindtaget, der primært skyldes den danske del af forretningen. Det er dog helt, som det skal være, lyder det fra topchefen.

– Den danske del af forretningen udvikler sig rigtig pænt. På byggeriet har Danmark historisk set været en top performer, men den del af forretningen har haft et par hårde år, så jeg er meget glad for at se udviklingen i både infrastruktur og byggeri, fortæller NCC-direktør Tomas Carlsson til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Når ordreindtaget alligevel tog et dyk fra 16,1 til 12,7 mia. SEK., skyldes det især, at perioden i 2019 var præget af tre meget store danske ordrer.

– Ordreindgangen er på et normalt niveau, da det sammenlignelige tal fra sidste år inkluderer en række store ordrer i Danmark på i alt 3,4 milliarder svenske kroner, skriver Tomas Carlsson i kvartalsrapporten.

Nedgangen er således heller ikke noget, NCC-chefen begræder.

Læs også: NCC skal bygge under Aarhus for 79 millioner

– 3,4 milliarder er ikke noget, vi forventer, eller overhovedet vil forvente, da det sætter resten af organisationen under pres, så Danmark er kommet tilbage på et mere normalt niveau, fortæller han.

Dividende i corona-karantæne
Mens ordreindtaget har taget et markant dyk, har omsætningen hold kadencen og er med 14,4 mia. SEK på niveau med 2019’s andet kvartal. Til gengæld er lønsomheden forbedret, og driftsresultatet bliver med 483 mio. SEK godt 70 mio. større end sidste år. I det store og hele har kvartalet altså trods coronaudbruddet budt på business as usual.

– Vi har ikke mærket meget til coronaen endnu. Jeg er glad og stolt over, at vores projekter stort set har kunnet fortsætte upåvirket, og vi fortsætter med at være fleksible og gøre afbødende foranstaltninger, hvor det måtte være nødvendigt; der er blevet gjort en række forskellige tiltag rundt om på vores forskellige projekter, og folkene derude har været rigtig gode til at finde løsninger, fortæller Tomas Carlsson og understreger, at NCC i perioden også har gjort en ekstra dyd ud af at holde tæt kontakt med kunderne.

Han vil dog ikke garantere, at coronaens konsekvenser ikke kommer til at ramme med forsinket effekt.

Læs også: Arkil overtager NCC´s vejservice-aktiviteter

– Jeg afholder mig fra at gøre forudsigelser, da det ville være tåbeligt, men vi har endnu ikke set et fald i ordreindtaget. Til gengæld har vi forbedret vores indtjening, vi har en tyk ordrebog og et forbedret cashflow, og det er jeg meget tilfreds med, slår Tomas Carlsson fast.

Den usikre fremtid har dog betydet, at NCC på årets generalforsamling besluttede at bryde med sin faste politik om at udbetale mindst 40 pct. af årets profit i dividende.

– NCC’s årlige generalforsamling d. 1. april besluttede ikke at udbetale noget udbytte for 2019 på grund af den herskende usikkerhed i samfundet på grund af coronavirus, kan man læse i kvartalsrapporten.

Bestyrelsen har lagt op til, at der senere på året afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor spørgsmålet genbehandles, hvis situationen tillader det.

NCC AB
mio. SEK. 2. kvt. 2020  2. kvt. 2019
Nettoomsætning 14.431 14.610
Driftsresultat 483 411
Periodens resultat 435 322
Ordreindgang 12.730 16.070
Ordrebeholdning 59.486 63.027
Egenkapital 3.221 2.533
Gns. antal ansatte 14.682 15.309
Regnskabsåret blev afsluttet dd. mmmm åååå.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.156