23948sdkhjf

Trods færre ordrer: Bravida vokser 13 procent i andet kvartal

Installationsdelen sikrer fremgang i toplinjen hos Bravida Danmark

I de første måneders coronakrise har Bravida Danmark fortsat vækst på toplinjen.
Det fremgår af selskabets netop udgivne regnskab for 2. kvartal.

Omsætningen steg således med 13 pct. til lidt over 1 mia. svenske kroner, svarende til omkring 758 mio. danske kr. Samtidig steg EBITA med 35 pct. til 53 mio. SEK  – omkring 38 mio. DKK.

Omsætningsfremgangen skyldes især større aktivitet i Bravidas installationsdel, oplyser selskabet.

Helt urørt af coronakrisen er Bravida imidlertid ikke, og siden årets første kvartal er antallet af ordrer faldet med 14 pct.
 
- Vi oplever, at efterspørgslen på tekniske installationer har været stabil under Covid-19 pandemien, alt imens efterspørgslen på service er faldet, siger adm. direktør Johnny Hey i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Covid-19 gør markedsudviklingen usikker, men generelt ser jeg dog byggebranchen som havende et fornuftig aktivitetsniveau. Vores vurdering er at servicemarkedet vil blive normaliseret og efterspørgslen på installationsmarkedet forbliver stabil.

Kvartalsregnskabet kommer to uger efter, at Bravida Danmark kunne oplyse, at man havde indgået aftale om opkøb af tre nordjyske selskaber: VVS-firmaet Gjøl VVS A/S samt selskaberne Vesthimmerlands VVS A/S og Nielsen & Brostrøm A/S.

De tre selskaber havde tilsammen en omsætning på 89 mio. kr. i 2019.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.203