23948sdkhjf

Coronakrisen har slugt 2.400 job i byggeriet

Beskæftigelsen i byggebranchen har ikke været sparet under coronakrisen. 400 job blev tabt i maj og 2.400 siden krisen tog sin begyndelse i marts.

Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Men byggeriet har dog formået at holde liv i byggekranerne, særligt på grund af kommuner og den almene sektors bygge- og renoveringsiver.

Byggebeskæftigelsen i maj 2020 ligger nu på samme niveau som for et år siden – og stadig cirka 31.500 højere end bunden efter finanskrisen i foråret 2013, oplyser Dansk Byggeri.

- Det suspenderede anlægsloft i kommunerne kan allerede mærkes positivt i beskæftigelsesstatistikken, og det er med til at holde skindet på næsen i bygge- og anlægsbranchen, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg i meddelelsen.

Nye tal viser da også, at byggebranchen sammenlignet med øvrige brancher har klaret nogenlunde frisag indtil nu.

Tal fra Danmarks Statistik vidner nemlig om et styrdtdyk i den samlede beskæftigelse på 87.000 over de sidste tre måneder. Et tal, som dog skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen i februar 2020 var den højeste nogensinde i Danmark med godt 2,8 millioner lønmodtagere.

Hvordan byggebeskæftigelsen vil udvikle sig i den kommende tid er stadig usikkert.

- På den ene side hjælper det suspenderede anlægsloft, energirenovering via Landsbyggefonden og en del private boligforbedringsopgaver. På den anden side giver usikkerhed, faldende investeringslyst i erhvervslivet og færre opgaver for arkitekter og rådgivere længere nede ad vejen mindre byggeaktivitet, siger Bo Sandberg.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109