23948sdkhjf

KPC og lokal entreprenør bag 225 nye boliger i Aarhus

Senere i august sætter Raundahl & Moesby spaden i jorden til endnu et byggeri i det nye byområde, Risskov Engby, som så småt på vej i den nordlige del af Aarhus. 

Det oplyser Aarhus-entreprenøren i en pressemeddelelse. 

Der er tale om et boligprojekt med 225 lejligheder, som KPC har udviklet i samarbejde med Raundahl & Moesby og senere solgt til Heimstaden, der er investor på projektet.

Fakta: Arresøvej - Byggefelt 10/11

Areal: 16.645 kvm

Antal boliger: 225

Etager: Fire-seks

Bygherre: Heimstaden

Projektudvikling: KPC samt Raundahl & Moesby

Arkitekt: Aart

Ingeniør: Arne Elkjær

Totalentreprenør: Raundahl & Moesby

Byggeriet udføres i røde mursten med variation i fugefarve, og det bliver fire til seks etager højt med varierende tagformer. De enkelte boliger er blandt andet tiltænkt studerende og unge familier. Centralt i området og langs skel mod vest og letbanen etableres grønne forbindelser  

Aart har slået stregerne

Byggeriet bliver på i alt 13.435 kvm samt 3.200 kvm kælder. Samtlige lejligheder udstyres med altaner, ligesom beboere får adgang til fælles grønne opholdsarealer i hævede gårdrum. Derunder etableres bil- og cykelparkering for beboerne. 

Projektet er tegnet af Aart, der har lagt vægt på at skabe gode, regulære værelser med fælles opholdsrum i forbindelse med køkken. Fra opholdsrummet er der udgang til altanen med blik til enten gade og nærområde eller til det grønne gårdrum med fælles opholdsmuligheder. 

Et nærliggende boligprojekt på Arresøvej, der ligeledes er udviklet af KPC og Raundahl & Moesby, opføres sideløbende – også med Raundahl & Moesby som totalentreprenør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093