Lang tids undersøgelser og debat kan snart blive afløst af byggeri på Rudkøbing havn.
Efter flere møder danner der sig politisk enighed om at iværksætte flere konkrete projekter ud fra den overordnede plan for havneområdet.
- Vi er enige om, at der skal sættes noget i gang så hurtigt som muligt, og at det første projekt skal være et sti-anlæg på havneområdet, siger borgmester Bjarne Nielsen til Ugeavisen Øboen.
Svømmehal opvarmet med alternativ energiÉn af de mere spektakulære projekter, der skulle være enighed om er idéen om en svømmehal på havnen.
Svømmesalen skal have vand fra havnen, der er opvarmet med alternative energikilder som sol- og jordvarme.
Forud for den kommende beslutning om havneprojektet er gået en proces med bl.a. en arkitekturkonkurrence, hvor masterplanen
vandt.
Havneprojektets samlede pris anslås at være omkring 150 mio. kr.