23948sdkhjf

Boligselskab renoverer for 446 millioner i tidligere ghetto-område

Boligselskabet Sct. Jørgen tager nu næste skridt mod et omfattende løft af området Ellekonebakken i Viborg. Med støtte fra landsbyggefonden til renovering af 462 boliger i området har boligforeningen nu annonceret udbud af totalrådgivning. 

Anlægsbudgettet er på på 446 mio. kr. – moms ikke medregnet – og arbejdet ventes at strække sig over fem år, fremgår det af udbuddet. 

Ellekonebakken i Viborg består af 536 almene boliger og er opført i årene 1966-1990. Området var på den såkaldte ghettoliste i 2018-2019. 

Totalrådgivningen sker i forbindelse en modernisering og forbedring af de mange boliger i området ude som inde. Eksempelvis skal 162 boliger både have en overhaling og samtidig omdannes til tilgængelighedsboliger. Der opereres også med nedrivning af en blok i området.  

Udbud af renoveringer til oktober

Boligselskabet Sct. Jørgens planer for Ellekonebakken hviler på en helhedsplan, Ellekonebakken binder byen sammen. Med de forskellige greb skal der både skabes tilgængelighed og fællesskab i området, og åbne det op for den omkringliggende by.

Ud over den store renovering skulle der også være støttekronerne til forbedringer af tilgængelighed og infrastruktur. 

I boligselskabets helhedsplan findes også en række projekter, der skal have Viborg kommune i spil, enten som bygherre eller myndighed.  Blandt projekterne er et bydelhus ”Hærvejshuset”, en dagligvarebutik og en ”RessourceHUB” med plads til nye firmaer og formidling af bæredygtige løsninger. Disse tre, nye elementer har det til fælles, at de skal opføres hvor en nuværende boligblok er tænke nedrevet. 

Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg forventer at igangsætte projektering og udbud af renoveringsdelen oktober 2020 med henblik på realisering i årene 2022-2025. Det viser dagsordenen til næste møde i Teknisk Udvalg i Viborg kommune. 

Det forudsætter dog, at helhedsplanen til den tid er blevet godkendt på Ellekonebakkens afdelingsmøde, samt at Boligministeriet har sagt god for en del af den planlagte nedrivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093