23948sdkhjf

RGS Nordic får ny topchef

RGS Nordic har fra dags dato fået ny adm. direktør i skikkelse af Flemming Bendt, som overtager fra Henrik Grand Petersen, som i stedet indtræder i bestyrelsen for virksomheden. Det oplyser RGS Nordic i en pressemeddelelse.

- Den stærke udvikling af den cirkulære økonomi vil i disse år tage yderligere til, og derfor er det med stor glæde, at vi i dag kan præsentere Flemming Bendt som ny adm. direktør. Han vil med sin mangeårige erfaring fra ISS kunne tage del i denne udvikling og løfte RGS Nordic til et nyt niveau, siger bestyrelsesformand Kent Arentoft i pressemeddelelsen.

Flemming Bendt kommer fra en stilling som adm. direktør i ISS Danmark, hvor han gennem de sidste 22 år bl.a. har bestredet flere internationale lederstillinger i koncernen; de seneste fem år som topchef.

I anledning af udnævnelsen udtaler Flemming Bendt:

- Jeg glæder mig til at blive en del af et team og en virksomhed, der i høj grad er med til at sætte dagsordenen inden for sin industri, og som qua sine kompetencer har dokumenteret sin relevans for kunder og værdi inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed. RGS Nordic A/S er en virksomhed med en fokuseret strategi og et stort vækstpotentiale, hvis rejse jeg ser frem til at blive en del af.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14