23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt byggesagsgebyr skaber kø i Kolding

Antallet af ansøgninger fra boligejere, der vil have registeret til- og ombygninger, er stort op til indførslen af nyt gebyr.

Fra nytår indføres et tillæg på 100 % til det almindelige byggesagsgebyr.

Det har skabt travlhed i Kolding, hvor flere end 3.000 boligejere siden den 1.september har henvendt sig til Kolding Kommune, for at få rettet eller har haft spørgsmål til deres BBR-ejermeddelelse.

Øget gebyr har fået boligejerne frem

Kolding Kommune har besluttet, at samtlige 38.000 ejendomme i kommunen skal gennemgås, så ingen ejere spekulerer i at ”glemme” at få skrevet tilbygningerne i BBR-registret. På sigt ventes det at indbringe kommunen omkring fire mio. kr. årligt i ekstra ejendomsskat og bloktilskud fra staten.

- Nogle dage har boligejerne nærmest stået i kø. Vi føler os overbevist om, at de mange henvendelser skyldes, at de kan slippe for et ekstra gebyr, hvis de henvender sig inden 1. januar 2012, siger leder af Byggesagsafdelingen, Anders Clausen.

De første undersøgelser og luftfotos har vist, at hos hver anden boligejer i Kolding Kommune stemmer boligens størrelse ikke overens med informationerne i det officielle BBR-register. Kommunen vil så vidt muligt forsøge at lade folk beholde deres udhuse og carporte og blot få rettet oplysningerne i BBR-registret.

Mange må komme igen

Langt de fleste af henvendelserne drejer sig om udhuse, carporte, garager og lignende, hvor der ikke er søgt om tilladelse. I enkelte tilfælde drejer det sig om tilbygninger.

En mindre del af henvendelserne kan indberettes til BBR uden yderligere sagsbehandling. Ved langt de fleste henvendelserne er boligejerne dog blevet sendt hjem med et ansøgningsskema. Det skyldes, at det allerede opførte byggeri er så stort, at det kræver en reel sagsbehandling.

Kommunens byggesagsafdeling har på nuværende tidspunkt modtaget flere end 250 ansøgninger om byggetilladelse/anmeldelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094