Tirsdag blev det afgjort, hvem der er gået videre fra første runde i projektkonkurrencen om udformningen af Rigshospitalets nye bygninger.
I spidsen for de tre teams står henholdsvis Schmidt Hammer Lassen, Århus Arkitekterne og Arkitema/Creo Arkitekter. Den endelige vinder udpeges i foråret 2012.
Står for den højeste specialiserede behandlingRegeringen gav i juni 2011 sit endelige tilsagn om en statslig medfinansiering af Rigshospitalets byggeprojekt inden for en fastlagt ramme på 1,85 mia. kr.
Byggeriet omfatter 43.300 m² med sengestuer, operationsstuer og støttefunktioner ud mod Blegdamsvej og Frederik V’s Vej. Hertil kommer patienthotel og administration i området mod Juliane Maries Vej og Henrik Harpenstrengsvej, et parkeringshus med 650 pladser mod Frederik V’s Vej og Edel Sauntes Alle og endelig forberedelse af godsterminal, køkken og sterilcentral.
- Rigshospitalet står for den højeste specialiserede behandling i Danmark og bliver med de planlagte udbygninger gearet til at varetage denne funktion på en ny og endnu mere optimal måde, hvor logistik, funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed, siger partner i Arkitema og leder af Arkitema Sundhed Wilhelm Berner-Nielsen, i en kommentar på Arkitemas hjemmeside.
Tidsplan for byggerietI 2014 forventes parkeringshuset at stå færdigt, og i 2017 står yderligere to nye bygninger klar til indflytning.
Tidsplanen for byggeriet på Rigshospitalet ser foreløbigt således ud:
Forår 2011Den 1. februar godkendte Regionsrådet Rigshospitalets byggeprogram, der er en beskrivelse af, hvilke byggerier der ønskes opført, og de krav, der er til byggerierne.
Forår 2012Vinderne af projektkonkurrencen – dvs. det konsortium, der får til opgave at designe og opføre byggerierne – bliver udpeget.
2014Parkeringshuset står færdigt som det første byggeri.
2017Den nye bygning til Hovedortocentret og Neurocentret, samt den bygning, der skal huse det nye patienthotel og administrationen, står færdig.
Læs om Arkitemas forslag på www.arkitema.dk