Der er tale om en forlængelse af en eksisterende aftale, der stod til at udløbe den 29. februar 2012. Produktionen skal finde sted på Banedanmarks fabriksanlæg i Fredericia.
Den nye managementaftale gælder fire år med option på yderligere to – altså frem til udgangen af februar 2018, oplyser Højgaard Holding i en fondsbørsmeddelelse.
- Højgaard Industri har vundet kontrakten efter, at Banedanmark har afholdt udbud. Vi ser frem til at fortsætte det mangeårige gode samarbejde, lyder det i en udtalelse fra adm. direktør Berit Lovring.
Parterne har ikke offentliggjort det økonomiske detaljer i aftalen – dog oplyser Højgaard Holding, at kontrakten ventes at ”bidrage positivt til Højgaard Holding koncernens indtjening i de kommende år”.