23948sdkhjf

Millioner på vej til vejprojekt på Midtfyn

Økonomiudvalget i Faaborg-Midtfyn gør klar til at få projekteret en ny cykelsti og klargjort udbudsmateriale til anlægsarbejdet.
Faaborg-Midtfyn gør klar til at anlægge en ny dobbeltrettet cykelsti langs Svendborgbanen i Ringe.

I budget 2012 er afsat et rammebeløb på 2,24 mio. kr. til projektet. Cykelstien vil forlænge den kommende natursti Korinth-Ringe det sidste stykke ind til midtbyen ved Ørbækvej. For at opnå samtidighed med projektering og anlæg af naturstien søges midlerne til cykelstien frigivet nu.

I Masterplan Ringe foreslås en nord-sydgående "cykelmotorvej" gennem byen. En del af strækningen vil fungere som forlængelse af Natursti Korinth-Ringe fra Rynkebygrunden og ind til Ørbækvej.

Cowi står klar
Der er i budget 2012 afsat 2,24 mio. kr. til at anlægge cykelstien, så den kan anlægges samtidig med naturstien. Rådgiveropgaven for Natursti Korinth-Ringe har været i udbud i oktober 2011 og COWI er valgt som rådgiver.

I udbudsmaterialet er der åbnet mulighed for, at rådgiveren ved en tillægsaftale med Faaborg-Midtfyn kommune, også projekterer cykelstien langs Svendborgbane i Ringe By, så kommunens cykelsti og naturstien kan komme i fælles anlægsudbud.

Tidsplan klar
Tidsplanen er på nuværende tidspunkt sådan, at projektering afsluttes 3. januar 2012, udbudsmaterialet skal afleveres senest den 12. januar 2012 så stien skal være anlagt senest den 16. juni 2012.

Der er afsat 2,24 mio. kr. til formålet i kommunens budget 2012. Nu skal anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb godkendes i Kommunalbestyrelsen.
Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141