23948sdkhjf

Cembrit har medvind i Grønland

Materialeproducenten har mangedoblet salget af vindspærren Windstopper i Grønland de seneste år.
Vejret i Grønland er noget af det mest barske på kloden, og derfor arbejder de grønlandske entreprenører hele tiden på at identificere byggematerialer, der kan modstå det voldsomme vejrlig.

Som en konsekvens heraf oplever Cembrit en stærkt stigende efterspørgsel efter byggematerialer i fibercement, fordi erfaringer fra Grønland viser, at netop fibercement kan modstå de ekstreme forhold.

I løbet af de sidste tre år er Cembrits salg af vindspærren Windstopper mangedoblet i Grønland, og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte:

- Produkterne matcher det barske klima perfekt, fordi vindspærren er modstandsdygtig over for fugt og dermed skimmel og råd, mens bygningen stadig kan ånde. Fibercement vinder derfor stigende anerkendelse i Grønland, forklarer chefkonsulent Arne Vestbjerg, der er ansvarlig for Cembrits salg i Grønland.

Bygninger hårdt ramt
Grønlænderne har tidligere anvendt materialer som folie, pap og gipsplader som vindspærre, mens ydervæggene primært var beklædt med træplader. Men på grund af det meget regnfulde og fugtige vejr på Grønland er mange bygninger i dag hårdt ramt af skimmelsvamp.

- Vi er faktisk begyndt at bruge Cembrits Windstopper på al vores byggeri, siger Torben Olsen, entrepriseleder ved Permagreen Grønland, et af de største bygge- og anlægsfirmaer i landet, og fortsætter:

- Vindspærren kan holde til at sidde ubeskyttet i lang tid, inden man får lukket huset med beklædning, hvilket er grunden til, at vi helst ikke vil bruge andet. Vejret heroppe kan således overraske, så vores byggematerialer skal simpelthen kunne holde til at sidde ubeskyttet gennem en grønlandsk storm, forklarer Torben Olsen.

Grønlandske og danske ingeniører og arkitekter er også begyndt at anvende Cembrits Windstopper som vindafstivning i konstruktioner. Tidligere brugte man krydsfiner som afstivning, men da denne type plade er meget sårbar over for fugt, opfattes en vindspærre i fibercement som et langt bedre alternativ.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093