23948sdkhjf

Museum ind i ny æra

Med projektet ”SMK tilbage i Parken” er Polyform/Karres En Brands kåret som vinder af den internationale konkurrence om fornyelse af haven foran Statens Museum for Kunst.
I juni i år udskrev Statens Museum for Kunst og Københavns Kommune projektkonkurrencen om forslag til en nytænkning af Museumshaven.

I alt otte danske og internationale totalrådgivere blev inviteret til at udarbejde forslag efter en indledende prækvalifikationsrunde, og nu er vinderen fundet.

Ny indgang til museet og hele Østre Anlæg
En enig dommerkomité har peget på Polyform og Karres En Brands, der med projektet ”SMK tilbage i parken” har løst opgaven ved at trække Østre Anlægs grønne rum hele vejen omkring Statens Museum for Kunst.

Den stramme, barokinspirerede disposition i det nuværende haveanlæg forsvinder og afløses bl.a. af græsklædte øer, store træer og bugtede stier, der ledes omkring og omkranser museumsbygningen og de grønne bastioner.

Polyform/Karres En Brands har arbejdet ud fra en vision om at integrere Statens Museum for Kunst naturligt i den park, som museet altid har ligget på kanten af. Den nye museumshave vil således i fremtiden både danne indgang til Statens Museum for Kunst såvel som til hele Østre Anlæg.

Tilegnet byen og kunsten
Hos Polyform beskriver partner Thomas Kock projektet på denne måde:

- Det nye design er på én gang enkelt, karakterfuldt og foranderligt og indbyder både kunstnere, museumsgæster og forbipasserende til et bredt spektrum af anvendelsesformer. Omdrejningspunktet i museumshaven er en fleksibel plint, som både kan fungere som et unikt vandelement såvel som en fleksibel scene for museets eller byens liv og aktiviteter.

- I den nye museumshave blandes byens liv med mulighedens kunst. Fænomenologiske installationer, events og spejlingen af byens tårne skriver Statens Museum for Kunst ind i en helt ny æra. Den nye museumshave er åben, fleksibel og tilegnet byen og kunsten.

Projektet er udviklet i samarbejde med kunsthistoriker Svava Riesto, Oluf Jørgensen Ingeniører og Via Trafik. Det samlede areal udgør 7.500 m², og anlægssummen lyder på 20,5 mio. kroner. Den nye Museumshave forventes indviet i 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079