23948sdkhjf

NCC udvider Aalborg Storcenter

Opgaven med at udbygge Aalborg Storcenter med 3.000 m² er gået til NCC.
Byggeprojektet, der er udbudt som hovedentreprise, omfatter både tilbygning og ombygning i Aalborg Storcenter. Et helt nyt afsnit på i alt 3.000 m2 skal føjes til, samtidig med at ca. 1.000 m2 af det eksisterende butikscenter bygges om.

Derudover tilføjes der 1.000 m2 ny kælder under p-pladsen. Udendørs skal der etableres et nyt busparkeringsareal, ligesom de eksisterende p-pladser lægges om og omkringliggende arealer tilpasses og gøres grønnere.

Kunderne i centrum
Ombygningen af et storcenter, der er i drift i hele byggeperioden, er en vanskelig udfordring for enhver entreprenør, for det må ikke gå ud over hverken de handlende eller butiksejerne. NCC har dog stor erfaring fra lignende opgaver og er vel forberedt:

- Specielt juletravlheden i december og udsalget lige efter nytår giver en logistisk udfordring. Vi løser det blandt andet ved at udvalgte arbejder udføres tidligt om morgenen, således at vi udnytter timerne uden for centerets åbningstider bedst muligt, så de handlende stadig kan komme til, fortæller områdedirektør i NCC Henrik Krogh Holm.

Entreprenørfirmaet gør ligeledes meget ud af en stærk daglig tilstedeværelse, så eventuelle kunder eller butiksindehavere nemt kan henvende sig. Desuden bliver der holdt skarpt opsyn i form af tre daglige inspiceringer af hele byggeområdet, så eventuelle problemer kan tages i opløbet.

Godt kendskab til centeret
I forbindelse med til- og ombygningen trækker NCC på værdifulde erfaringer. Det var nemlig NCC, der i sin tid opførte Aalborg Storcenter, som i sin tid stod klar til åbning i 1996.

- Det gør det naturligvis noget nemmere, at det er bygninger, vi er godt fortrolige med. Og så er det en rar følelse at arbejde her igen – lidt som at komme hjem,” smiler Henrik Krogh Holm.

I forbindelse med ombygningen har ATP Ejendomme valgt Cowi som bygherrerådgiver, Kjærsgaard & Andersen som ingeniører og Aarstiderne som arkitekter. Kontrakten blev underskrevet onsdag den 7. december og byggeriet skal efter planen være afsluttet til efteråret 2012.
Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125