Århus-virksomheden Vand & Teknik A/S i Højbjerg er netop flyttet ind i en ny 700 m² stor administrationsbygning.
Dermed tager virksomheden et skridt op i forhold til de tre sammenbyggede pavilloner på Michael Drewsens Vej, som siden 2006 har huset de ansatte.
AnnonceDen nye kontorbygning er opført af entreprenørvirksomheden Base Erhverv som totalentreprenør for ejendomsselskabet Michael Drewsens Vej A/S.
Lyse lokalerByggeriet er udført i betonelementer, og facaden er beklædt i alucobond. Administrationen er opført i to etager, som indeholder åben reception og hall, kontorer, prøveværksted, køkken/kantine, mødelokaler og toiletfaciliteter. Kontorerne fremstår meget lyse grundet glasvægge, store vinduesbånd og partier suppleret med ovenlys over den åbne indvendige trappe.
AnnonceI forbindelse med byggeriet er gamle, åbne siloer og olietanke fjernet. Forurenet jord er udskiftet, og der er udført pælefundering. Udenomsarealet er tilpasset eksisterende forhold, og administrationen har en fantastisk flot udsigt mod øst fra kantine, møderum og et par kontorer.
AnnonceUd over totalentreprenør Base Erhverv, har Ginnerup Arkitekter i Horsens været arkitekt og Tri-consult fra Viby ingeniør på projektet.
Annonce Annonce
