23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Leder til udvikling af projekt Trelleborg fundet

Jesper Rønn Kristiansen skal som projektleder stå i spidsen for udviklingen af oplevelses- og videnscentret Trelleborg, som Slagelse Kommune har afsat 25 millioner til.

Tidligere på året afsatte Slagelse Kommune 25 millioner til udvikling af det nuværende Trelleborg til et oplevelses- og videnscenter.

Til at stå ved roret for det nye omfattende projekt, som skal gøre Trelleborg til et af kommunens fyrtårne, har Slagelse Kommune nu ansat Jesper Rønn Kristiansen som projektleder. Han starter pr. 1. februar.

Internationalt oplevelsescenter

Fremtidens Trelleborg skal være internationalt, virtuelt oplevelsescenter, som viser de nyeste tiltag inden for kulturoplevelser, it, forskning og videndeling. For at Trelleborg med tiden kan blive et af kommunens fyrtårne, lægges der også i projektet vægt på innovativ og engagerende formidling for både børn, unge og voksne.

Med sine knap 6 år hos GeoCenter Møns Klint i bagagen har Jesper været med til at få GeoCenter Møns Klint op at stå bl.a. med fokus på digital formidling. Nu tager han så springet og bevæger sig fra kridttid til vikingetid.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02