Vi skal forvandle fordomme til stolthed i byggebranchen
Ifølge nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har cirka 20 pct. af landets afgangselever i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er fem pct. lavere, end hvad EUD-reformen foreskrev i 2015. Og på niveau med sidste år.
Vi er mange, der havde håbet, at tallene så anderledes ud. Det er slående, hvordan udkantsdanmark ligger væsentligt højere i antal optagne på erhvervsuddannelserne, end hvad tilfældet er i de større byer. Særligt i det nordsjællandske. For eksempel ligger Fredensborg Kommune, hvor jeg selv er bosat, på 10,9 pct. Det er slet ikke godt nok.
Det slående spørgsmål er, hvorfor tendensen er sådan? Er der mindre prestige forbundet med en erhvervsuddannelse i Nordsjælland end i Nordjylland? Kan det hænge sammen med uddannelsesstedernes placering?
Uanset hvad årsagen er, tror jeg, at vi bør starte med at aflive fordomme og få de gode eksempler frem. Dem, der er stolte af deres fag og brænder for det, de laver. Det kan forhåbentlig være med til at inspirere andre og afkræfte stereotype fordomme om eksempelvis håndværkere.
Nyt pensionsudspil giver håb
I midten af august fremlagde regeringen sit nye pensionsudspil, hvor mennesker med et hårdt fysisk arbejdsliv kan påbegynde deres otium tre år tidligere. Et udspil, som har mødt både positive og kritiske røster.
I mine øjne er regeringens udspil ganske fint. Men det er svært at lave en "one size fits all" på noget så individuelt som nedslidning og pension. Du kan være nedslidt som 40-årig, men du kan også være klar til at fortsætte i 5-10 år som 61-årig. Og det synes jeg ikke, udspillet tager højde for.
Til gengæld giver det håb om, at fremtidens faglærte ikke behøver lade sig afskrække af en for sen pensionsalder. At der er fokus på emnet og mulighed for tidligere pension, hvis kroppen kalder på det.
Én ting er at lokke flere unge til. Det skal vi uden tvivl. Men vi skal også koncentrere os om dem, der ændrer karriere senere i livet. Og ser fordele i at tage en erhvervsuddannelse. For dem er det om muligt endnu vigtigere med gode pensionsregler. Det er lønniveauet formentlig også. Her kunne man godt kigge ind i, at lønninger for ufaglærte ofte næsten er på niveau med faglærte.
Hjælpepakke skal løfte ufaglærte til faglærte
Og så skruer vi lige tiden tilbage til starten af juni. Her fremlagde regeringen nemlig et opkvalificeringsudspil, der bl.a. giver ufaglærte ledige adgang til 110 pct. dagpengesats. En sats de får, hvis de uddanner sig inden for et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Eller hvis de uddanner sig inden for et såkaldt "grønt job".
Samtidig hæves dagpengesatsen under erhvervsuddannelserne fra 80 til 100 pct. i 2020-2021 for øvrige fag. Det er guleroden for nogle af dem, der har mistet deres arbejde under coronakrisen.
Et rigtig fint og nødvendigt udspil, synes jeg, men hvorfor er der ikke noget, der er blevet italesat tidligere i forbindelse med manglen på faglærte? Selvfølgelig gør coronakrisen situationen meget værre - det er der ingen tvivl om - men prognoserne så også ganske dystre ud inden.
Og hvorfor nøjes med coronajob og grønne job? Hvorfor ikke sige "alle erhvervsrettede job", nu hvor man er i gang?
Det er tydeligt at se, at der er flere tangenter at spille på, hvis vi skal vende den ærgerlige tendens med for få faglærte. Men det er utopi at tænke, at tilstandene ændrer sig fra den ene dag til den anden. At gøre fordomme til skamme er dog i mine øjne et sted, vi bør starte.
