23948sdkhjf

Holbøll med i skybrudssikring af Østerbro

Som led i skybrudssikringen af København anlægger HOFOR en skybrudstunnel under Strandboulevarden på Østerbro. Belgiske Smet-Tunelling udfører anlægsarbejdet og har blandt andet hyret Holbøll A/S til etablering af opdriftssikret bundplade under vand med dykker.

Som anlægsentreprenører er det Holbølls opgave at indgå i dialog med bygherre og rådgivere og sikre en forventningsafstemning i forhold til effektivitet, kvalitet og et minimum af spildtid. Den tilgang og erfaring har Holbøll haft god brug for i forbindelse med skybrudsprojektet, der skal sikre Østerbro mod fremtidige vandmasser.
HOFOR er bygherre på det store anlægsprojekt, der udføres som et led i at sikre byen, herunder Østerbro, mod de store mængder regnvand, der kommer ved skybrud og vedvarende regn.

En 1100 meter lang skybrudstunnel under Strandboulevarden og Gammel Kalkbrænderi Vej er således ved at blive etableret og skal efter planen stå færdig i 2021.

Projektleder Martin Frederiksen fra Holbøll fortæller: ”Den største udfordring er, at det kræver vanvittigt meget fleksibilitet og omstillingsparathed, når du arbejder i nogle dybder, hvor det er svært at forudse arbejdets udvikling. I 12 meters dybde kan du f.eks. pludselig støde ind i et kalklag,” siger han og tilføjer, at man arbejder uden grundvandssænkning – fordi det er et arbejde midt inde i byen. “Det er en meget kompleks opgave, der kræver stor fleksibilitet- og samtidigt skal man være yderst løsningsorientereret. Det er en af vores største styrker. En anden stor udfordring har været, at man har arbejdet uden grundvandssænkning, hvilket har krævet meget nytænkning i forhold til at arbejde med grundvandet i stedet for mod grundvandet,” siger han og tilføjer, at man har at gøre med komplekse betonkonstruktioner på meget små områder dybt under jorden.

”Man kan sige, at på en opgave som dette skybrudsprojekt får vi virkelig brugt mange af vores kompetencer. Mange af vores maskiner og specialmaskiner har været i brug, og det har gjort, at vi har kunnet håndtere det meste i egen produktion. Det har givet bygherre mange fordele og begrænset fordyrende led samt fjernet kritiske grænseflader,” lyder analysen fra Holbølls projektleder.

Skybrudsprojektets mange faser

Arbejdet omkring Strandboulevarden har været delt op i faser, og vil efter planen stå færdig ultimo 2021. Det beretter Martin Frederiksen. ”Første fase er at etablere en byggeplads og dermed håndtere trafikken. Dernæst laver man en pressegrube, og du bygger dig nu nedad, indtil du har et arbejdsområde, hvor du kan lave betonarbejder - 12 meter under jorden i dette tilfælde,” forklarer Martin Frederiksen.
Næste skridt er at etablere det sted, hvor boremaskinen skal finde op til overfladen igen. Og igen her skal man for trafiksikring etc. - og så kommer endnu et trin.

”Vi har etableret fire skakte på det her projekt. Og igen kan det være lidt af en udfordring, siden vi skal ned på 12 meters dybde,” siger Martin Frederiksen og uddyber: “Når vi har lavet betonarbejdet færdigt får vi støbt nogle bundplader. Her laver vi også udgravninger under vand, og siden grundvandssænkning er meget kompliceret og risikofyldt i tæt bebyggelse, tager vi grundvandssænkningen væk. Det kræver dog, at vi må arbejde med dykkere til visse ting,” forklarer Martin Frederiksen. ”Normalt bliver du nødt til at pumpe vandet væk fra det område, du skal arbejde i, for at få plads. Men vi fylder også vand på løbende. Det handler om altid at have et overtryk af vand – eller i det mindste samme tryk, som man har i grundvandet,” forklarer Martin Frederiksen om den komplicerede proces, der skal sikre Østerbro i fremtiden.

"Vi har etableret fire skakte på det her projekt. Og igen kan det være lidt af en udfordring, siden vi skal ned på 12 meters dybde" Martin Frederiksen, projektleder, Holbøll

OM HOLBØLL A/S

I over 70 år har Holbøll A/S været en stærk medspiller i entreprenørbranchen. I dag beskæftiger virksomheden 130 kompetente og engagerede medarbejdere i egenproduktionen. Holbøll er selvejende institution, og udfører alle former for anlægsopgaver inden for jord, beton, kloak, belægning og fundering. Derudover udfører virksomheden et stadig stigende antal projekter inden for klimasikring- og LAR-projekter samt kystsikring for såvel private som offentlige bygherrer.

Læs mere på www.holboell.dk

OM SKYBRUDSPROJEKTET PÅ ØSTERBRO

HOFOR er bygherre på projektet og belgiske SMET-Tunnellingudfører anlægsarbejdet for HOFOR. Arbejdet udføres som et led i at sikre byen herunder Østerbro mod de store mængder regnvand, der kommer ved skybrud og vedvarende regn. Projektet er et samarbejdet mellem HOFOR og Københavns Kommune, hvor HOFOR etablerer skybrudstunnelen og Københavns Kommune anlægger det grønne byrum over jorden.

I januar 2019 gik Holbøll, som er underentreprenør for belgiske SMET-Tunnelling, i gang med sin del projektet som omhandler etablering af fire skakter med tilhørende byggepladser under Strandboulevarden og Gammel Kalkbrænderi Vej. Projektet omfatter bl.a. udlægning af 880 m, ø2000 mm, 195 m - samt ø2500 mm rør og tilslutning til en såkaldt skybrudstunnel.

Etablering af de fire skakter sker via etablering af blandt andet sekantpæle og spuns. Herunder udgravning af 8.000 ton jord og bortkørsel af 10.000 ton jord. Samt tilførsel af ca. 25.000 ton støbt beton i skakterne (800m3 og 2000 m3).

SMET-TUNNELLING

Læs mere på www.smetgroup.be

HOFOR – og skybrudssikringen på Strandboulevarden, Østerbro

Læs mere på  www.hofor.dk/strandboulevarden

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.245